En kronik i danskfaget er ikke det samme som den, man ser i avisen. Man præsenterer et emne, redegør for en tekst og skriver derefter en karakteristik.
En fremstillingsform er en fortællerteknik, som fortælleren bruger. Det er en måde, hvorpå man
Redegørelsen er ligesom et kort referat eller opsummering over de vigtigste punkter, hvor du skal formidle teksten, så læseren kan forstå det. Den skal være velformuleret, og du skal tage udgangspunkt i, at læseren ikke selv har læst den tekst, det handler om; Så du må derfor ikke referere direkte til teksten. Du præsenterer tekstens vigtigste synspunkter og påstande.
Du skal alt i alt skabe et overblik over, hvordan forfatteren har opbygget sin tekst og derefter formidle det til læseren. Du skal starte med at præsentere teksten hvori titel, forfatter, årstal og genre fremstår. Det vigtigste budskab/de vigtigste budskaber i teksten kaldes hovedpåstanden/påstandene, og disse skal også med i redegørelsen. I jeres redegørelse skal de dog formuleres meget kort og præcist, selvom de til tider er uklare i selve artiklen. Hele redegørelsen skal være 1⁄2 -1 side lang.
Du kan som hjælp bruge;
- Det fremgår i teksten, at….
- Teksten forklarer os, at….
- Forfatteren mener, at…
- Man kan se i teksten, at…
Derudover skal du undgå at inddrage dig selv og analysere på virkemidlerne samt argumentationsformerne i redegørelsen. Du må derudover ikke inddrage dine egne holdninger- altså skal du forholde dig objektivt. Dette hører til under henholdsvis diskussionen og analysen.
Alt dette vil sige, at en redegørelse er en kort og velformuleret opsummering af teksten på omtrent 1⁄2 -1 side, hvor du fremhæver hovedsynspunktet og forfatterens budskab.
Argumentationen eller karakteristikken er der, hvor du analyserer teksten. Du skal se på de sproglige – og retoriske virkemidler.
De sproglige virkemidler indebærer forfatterens måde at bruge sproget på. Herunder indgår b.la. ordvalg, brug af metaforer og billedsprog.
Eksempel på sproglige virkemidler;
- Metafor; billedlig betydning
- Sammenligning
- Hyperbel; overdrivelse
- Litote; underdrivelse
- Antitese; modsætninger
- Retoriske spørgsmål; spørgsmål som ikke kræver et svar
- Humor i forhold til ironi samt sarkasme
Argumentationsformen indebærer forfatterens måde at understøtte sin påstand. Dette gør man ofte ved hjælp af b.la. appelformer, belæg, rygdækning og argumentationstyper.
Eksempel på argumentationsformer;
- Logos; Fornuft, det rationelle -> Fakta og statistik
- Etos; Troværdighed -> Opbygges af troværdighed; opbygges af patos og/eller logos. Etos ernoget man altid har – spørgsmålet er hvorvidt etos øges eller svækkes. Det skal passe tilsituationen. (Forventningsetos)
- Patos; Følselerne -> Sympati, sproget, sproglige gentagelser (visuelle billeder)
- Ekspertargument; Hvor der er blevet henvist til en person med særlig viden (f.eks.videnskabsmand) Altså en mand med autoritet, der skaber troværdighed.
- Fornuftargument; Man henviser til menneskets sunde fornuft.
Den skal være minimum en halv side.
Alt dette vil sige, at du skal analysere artiklen med de redskaber, du får udleveret i danskfaget, og skrive det ned på mindst en halv side.
Diskussionen er derimod der, hvor du diskuterer emnet generelt. Du kan sammenligne synspunkterne med dine egne holdninger. Du skal huske at inddrage flere synspunkter og vinkler på problemstillingen. Husk også at understøtte det med eksempler fra teksten. Den skal fylde mindst en halv side. Overvej for og i mod pointerne og lav en kort konklusion. Find argumenter, der understøtter dine holdninger og dine synspunkter.
Diskussionen er derfor, som navnet antyder, en diskussion omkring forfatterens pointer på mindst en halv side.
I konklusionen skal du samle op på de vigtigste pointer igennem analysen. I denne del af kronikken må man gerne gøre brug af egne synspunkter, eventuelle løsninger samt kommentere på kronikken. Under hele denne konklusion skal du have en tanke med det. Du skal samle op på alle argumenter, du har været omkring i din analyse og samle dem sammen til en samlet konklusion.
Konklusionen er derfor en opsamling af dit foregående arbejde.
Nu har du lært, hvordan en dansk kronik opbygges. Altså først en indledning, en redegørelse, argumentation, karakteristik, diskussion og til sidst en konklusion på hvad du er nået frem til. Du er nu rustet til at skrive din kronik!☺