Sproget
Når man ser på sproghandlinger er det ikke altid direkte hvad det er man vil formulere – eksempelvis ironi (indirekte). Når man skal analysere sproget kan man tage udgangspunkt i nedenstående principper. Der vil først være en gennemgang af en analyse af sproget og hvordan man skal gribe analysen an. Dernæst vil der fremgå detaljerede beskrivelser af analysedelene.
Kort oversigt
Samtaleanalyse:
- Sproghandlinger
- Undertekst
Kommunikationssituation:
- Samarbejdsprincipper/facework
- Projekt
Sproglig analyse:
- Virkemidler
Kommunikationsformer:
- Verbal
- Ekstraverbal
- Nonverbal
Argumentation
Kommunikationssituation
- Hvem taler og hvor finder den sted?
- Hvad er funktionen i situationen?
- Alder, køn, arbejde?
- Relation mellem pågældende?
- Hvilke omstændigheder finder samtalen sted i?
Indkreds personernes projekt – hvad er projektet og er de fælles om det?
Sproghandlinger
- Den informerende
- Regulerende
- Følelses- og holdningsudtrykkende
- Samtalestrukturerende
- Rituelle
Sproglige virkemidler
- Høj eller lav stil?
- Ordvalg (mange eller få adjektiver? Bandeord?)
- Slang, dialekt eller fremmedord?
- Er det et abstrakt personligt eller simpelt sprog?
- Er sætningerne meget lange eller meget korte.
- Anvendes der værdiladede ord, idiomer, rim eller tretrinsraketter.
- Bruges ironi, humor eller sarkasme?
- Billedsprog (metaforer, sammenligninger, besjælinger?)
- Om der appelleres til etos, logos eller patos.
- Hvorvidt der laves påstande og om der fremsiges belæg for disse. Og om der evt. er anvendt argumentationskneb
- Karakteriser det ekstraverbale sprog
Se på, hvordan replikkerne siges. - Karakterisere det nonverbale sprog indebærer, at man ser på, hvordan personens kropssprog og mimik underbygger det, der siges. Og passer det sammen med det, der siges?
- Underteksten
Det, der ikke siges, men menes i en samtale.
Husk at argumentere for, hvorfor I mener, at underteksten er den, I mener.
- Samarbejdsprincippet
- Sandhed og oprigtighed: Sig det sande og det du mener
- Relevans: Sig det relevante
- Kvantitet: Sig det hverken for kort eller for langt
- Kvalitet: Sig det klarest muligt
- Høflighedsprincippet
- Minimer din egen gevinst
- Maksimer den andens gevinstDette kan gøres ved at:
- Minimere selvros og maksimere ros af andre
- Minimere kritik af andre. Maksimere kritik af dig selv.
- Maksimer enighed. Minimer uenighed.
- Maksimer tilbud. Minimer krav.
- Maksimer den andens frihed. Minimer potentielle konflikter.
- ArgumentationsanalyseHer kan man undersøge, hvad personens hovedpåstand er, samt hvilke belæg vedkommende kommer med for denne.Man kan se, om man kan identificere
- Rygdækning
- Hjemmel
- Gendrivelse
- Argumentationskneb
Eller om der appelleres til patos, etos eller logos
Overstående er en kort beskrivelse af hvordan man kan gribe en analyse an. Herefter påvises hvordan dette gøres.
Samtaleprincipper
- Høflighedsprincippet. Her maksimerer man den andens gevinst og minimerer ens egen.
- Undertekst. De tomme pladser bliver udfyldt af læseren mens der læses. De ting der er abstrakte og uomtalte i en tekst kaldes undertekst.
Eksempel: Kan du nå saltet? –> Indirekte hvad man vil, men direkte spørgsmål.
- Det er mere høfligt
- Sproghandlingen er pakket ind i noget andet
Regulerende sproghandlinger pakkes ofte ind i informerende eller selvfremstillende, og dette gøres ved nedtoninger og optoninger.
Sproglig form i ned- og optoninger
Nedtoninger; Fratager så meget pres fra den anden som muligt.
- Spørgsmål
- Datid (man lægger distance til det) + negation (viser at man har forberedt sig på at det er umuligt eller et nej)
- Adverbier (meget, altså, udmærket, selvfølgelig, garanteret, i hvert fald.
- Satellit handlinger
- Tiltaleformer.
Optoning
- Direkte ordre, maksimerer krav.
- Bydeform
- Adverbier
Indirekte sproghandlinger
- Indirekte tale er, at man ikke formulerer sin sætning direkte, men påtaler sit ønske.
- Kan du nå saltet?
Spørgsmål – nedtonende
- Det bruges til at nedtone en kommando.
Datid og negation – nedtonende
- Ville du række mig saltet?
- Ville du ikke række mig saltet?
- Jeg kunne vel ikke få dig til at række mig saltet?
Fokus: Fysisk mulighed
Er der noget salt?
Er det salt, der står der?
Har du saltet?
Kunne du række mig saltet?
Kan du nå saltet?
Er der mere salt end i selv skal bruge? Kan du se saltet?
Fokus: modtagers villighed
Jeg kunne vel ikke lokke dig til at give mig saltet? Kan du lige smide saltet herned?
Rækker du mig saltet?
Kunne du ikke række mig saltet?
Fokus: Eget ønske
Må jeg få saltet?
Får jeg saltet?
Jeg vil gerne have noget salt Jeg ville godt bruge noget salt Jeg savner lidt salt
Kontekst
- Historie: Hvordan det tidligere har været
- Tradition: Hvordan man plejer at gøre
- Lokal sproglig kontekst: Hvad man lige har sagt
- Temaer: Hvad man tit taler om
- Emne: Hvad man er i gang med at tale om
- Genre: Hvilken kommunikation der er i gang.
- Projekt: Hvad man har gang i
- Positioner: Hvilken magt, status og viden de tilstedeværende har
- Roller: Hvem er de tilstedeværende
- Fingerspidsfornemmelse: Hvad situationen lægger op til
- Kulturel sædvane: hvad lejligheden kræver
- Institution: Hvad der normalt foregår i de givne omgivelser.
Satellithandlinger
- Sproghandling, der er placeret rundt det man egentlig vil. Den kan nedtone reguleringen af handlinger ved på den ene eller anden måde at begrunde dem.
- Efterstillende: Giv mig lige saltet, det kunne godt trænge til lidt smag.
- Foranstillende: Det kunne godt trænge til salt, vil du række mig det?
Tiltaleformer
- Sproghandlingerne kan nedtones af forskellige tiltaleformer. Dette kan være søde, smukke, min ven, homie og andre tiltaleformer der gør handlingen venligsindet.
- Giv mig saltet, min ven, så er du bare sød. –> Direkte ordre, en nedtonet regulering. Tiltaleformen er min ven og satellithandlingen er så er du bare sød.
Sproghandlinger udformer sig forskelligt
- Informerende
- Regulerende
- Selvfremstillende (følelses- og holdningsudtrykkende)
- Samtalestrukturerende
- (Rituelle)
Informerende- udveksling af viden
Handling:
- Give eller bede om informationer
- Sige, hvordan noget er eller spørge om noget
Projekt:
- Forandring af din eller andres videnderved handles der anderledes
Betegnelser:
- Informere, underrette, oplyse, meddele, beskrive forklare, fortælle, konstatere, fastslå,påstå, antyde, skitsere, redegøre, indrømme, berette, svare, nævne, afsløre, afvise benægte
- Spørge, forhøre, eksaminere, interviewe, udfritte, høre (nogen om noget)
Regulerende – regulere fysiske handlinger
Handling:
- Regulere dine egne handlinger: love noget – forpligte dig selv
- Regulere andres handlinger: give ordrer – forpligte andre
Projekt:
- Forandring af fremtidige handlinger. Den anden eller du selv handler anderledes
Betegnelser:
- Beordre, anbefale, forpligte , anmode, henstille, bede om, pålægge, råde til, invitere,forbyde, fraråde, opfordre, foreslå, forlange,
- Love, sværge, tilbyde, indvillige, afslå, nægte
Handling:
- Dele dine indre tilstande med en andensætte ord på følelser, oplevelser, indtryk, ønsker, holdninger, overbevisninger.
- Give udtryk for hvad du mener, tror, synes, mærker
Projekt:
- Forandring i oplevelse af hinandenden anden bliver klar over, hvordan du har det, og handler derfor anderledes
Betegnelser:
- Tilkendegive, påskønne, anerkende, rose, forsvare, kritisere, bebrejde, undskylde, udtrykke glæde/vrede/overraskelse/mishag osv..
Samtalestrukturerende – styre samtalen
Handling:
- Du styrer udførelsen af samtalen. Giver udtryk for hvornår samtalen er nået til og hvor den videre skal hen
- Det kan dreje sig om:
a) forløb : Åbning og lukning af samtalen, fordeling af ordet
b) indhold : Hvad tales der om
Projekt:
- Udvikling af samtalen i en bestemt retning
Betegnelser:
- Hilse, indlede, introducere, formulere, gennemgå, opsummere, konkludere, afrunde, beslutte, afslutte, tage afsked
Rituelle – udføre rituale og formelle handlinger
Handling:
- Udføre ritual, der passer i formel eller højtidelig anledning
Projekt:
- At udsagnet bliver et gældende forhold i den sammenhæng det hører til i.
Betegnelser:
- Døbe, krone, gifte, arrestere, anholde, dømme, forfremme, ansætte, slå op, sige op, erklære, bandlyse, tilgive, censurere, sværge, fyre etc.
Facework
Der er fire forskellige former for facework:
- Opbygning af face
- Forbedring af egen eller andres face
- Trusler mod face
- Kan være skyld i, at en anden eller en selv taber ansigt
- Krænkelse af face
- Får en selv/en anden til at tabe ansigt
- Beskyttelse af face
- Man undgår selv at udføre trusler
- Man afleder trusler mod en anden.