Sådan laver du en god præsentation
Det er vigtigt at kunne lave en god præsentation, da du vil møde præsentationen mange gange gennem hele livet. Du møder den til eksaminer, jobsamtaler og generelt i skole- og arbejdsmæssige sammenhænge. Den gode præsentation er kendetegnet ved at være overbevisende, oplysende og ikke mindst velforberedt. I dette blogindlæg vil jeg give dig nogle værktøjer til, at du selv kan fremme din evne til at lave en god præsentation til eksamen.
Stikord vs oplæsning
Det kan være fristende at læse op fra et stykke papir, når du skal lave en præsentation til eksamen. Dette er ikke ualmindeligt, da mange finder tryghed i at i at kunne støtte sig til papiret. Papiret kan være med til at sikre, at du ikke glemmer vigtige pointer, men det kan samtidig også være en hæmsko, da papiret er med til at overskygge, hvad du ved, da det ligeså godt kunne være taget direkte fra nettet. LÆS DERFOR ALDRIG OP FRA ET STYKKE PAPIR! I stedet skal du fokusere på stikord. Stikord kan laves på flere forskellige måde, alt efter, hvordan du tager dine noter til det, du skal præsentere. Hvis du normalvis skriver en længere tekst, som du gerne vil fremlægge til din præsentation, er det en god ide at tage udgangspunkt i den. Start med at læse hele teksten igennem, hvorefter understreger du de vigtigste pointer. Disse pointer samler du herefter til enkelte ord, som gør, at du kan huske, hvad pointerne er. Dette bliver herefter til dine stikord. Når du har fundet de nødvendige stikord, kan du begynde at øve dig. Det gode ved stikordene er, at du automatisk vil forme præsentationen med dine egne ord, hvilket vil give modtageren indtrykket af, af du har forstået og er i stand til at videregive information omkring det emne, du fremlægger.
Smid hints ud til ting du gerne vil snakke om efterfølgende
Når du skal forberede dig til at lave en præsentation, er det en god ide, at du forsøger at gøre det taktisk. Det kan du gøre ved at lægge små hints ud til noget af det, som du gerne vil snakke om efterfølgende, da du herved har mulighed for at forberede dig bedre på den efterfølgende samtale. Et hint kan indgå i din præsentation ved, at du fx relaterer det, du fremlægger til noget nærliggende, eller kort fæller om, hvordan problematikken ellers kunne gribes an. Ved at du kort fortæller, at emnet fx også kunne ses ud fra Adam Smiths teori, vil du lede modtageren til at spørge ind til dette efterfølgende. Ligeledes er det en god ide at tage udgangspunkt i, hvordan emnet kunne belyses på anden måde, eller hvad der mangler i din opgave, når du forbedrende dine hints. Ved at fokusere på disse to elementer viser du, at du har viderereflekteret over din opgave, hvilket med sikkerhed vil gå lige i hjertet på dine eksaminatorer! Forbered dig altid grundigt på at tale om de hints, som du vælger at bruge, da hintene med sikkerhed vil blive brugt i større eller mindre grad i den efterfølgende samtale.
Ret ryggen og find din indre selvsikkerhed frem
Inden du skal ind til eksamen og lave din præsentation, så ret ryggen en ekstra gang, og fortæl dig selv, at du nok skal klare den. Ved at gå ind til eksamen og udstråle sikkerhed gennem dit kropssprog, vil det automatisk smitte af på, hvordan du præsterer samtidig med, at du vil virke mere overbevisende overfor dine eksaminatorer. Forberedelse er en dyd og ved at være godt forberedt til at lave den ideelle præsentation, er du allerede godt på vej til at godt eksamensresultat!
I love the knowledge on your internet site. Much thanks.