Find dine motivationsfaktorer og bliv mere motiveret!
Hvis du skal præstere dit bedste, så skal du være meget motiveret. Motivationsfaktorer er individuelt, og der er ikke en endegyldig opskrift på, hvordan du bliver mere motiveret. Dog kan et par enkelte huskeregler være med til at fremme din evne til at finde ud af, hvad der motiverer dig, og hvordan du kan blive mere motiveret til at gøre ting, som du egentlig ikke har lyst til – det kan fx være den daglige løbetur eller afleveringen til på mandag. Men først må vi kortlægge, hvad motivation er. Motivation er det, som får dig til at gøre ting, altså årsagen bag. Du spiser, fordi du er sulten. Du spiller fodbold, fordi du synes, det er sjovt. Du er sammen med dine venner, fordi du nyder det sociale samvær. Ligeledes er det muligt at finde årsagen til, at du gør alt i din dagligdag. Du motiveres af forskellige ting, dog er der stor forskel på, hvor meget lyst og glæde du har ved at gøre de enkelte ting. Hvis du har stor glæde ved at gøre en bestemt ting, vil du være meget motiveret. Ligesom din motivation vil være lav, hvis du ikke finder lyst og glæde ved at udføre opgaven.
6 motivationsfaktorer til læring:
Motivationsfaktorer kan være alle mulige forskellige ting, da dette afhænger meget af den enkelte person. Ligeledes kan lysten og motivationen til læring komme mange steder fra, og det handler i den sammenhæng om at finde ud af, hvad det er, der giver dig glæde. Motivation og glæde ved læring kan bl.a. komme fra:
1. Nysgerrighed – Især i de første skoleår er de fleste elever fyldt med nysgerrighed omkring verden, hvilket er med til at styrke indlæringen, da børn derved finder lykke og motivation ved at tilegne sig ny viden ved at undersøge nye ting.
2. Socialt samvær – Måske er du meget socialt anlagt og nyder at tilbringe tid sammen med dine venner. Det kan du med fordel udnytte til at lære, da det at lære sammen med andre kan være yderst givende, da det giver rig mulighed for sparring.
3. Alene tid – Slapper du først af, når du er alene? Så kan du muligvis finde motivation til at fordybe dig i forskellige emner, når du har tid for dig selv – lektielæsning er den bedste undskyldning for at få alene tid.
4. Bevægelse– Du tænker nok, at bevægelse og læring ikke går hånd i hånd, men studier viser faktisk, at aktive unge generelt klarer sig bedre i skolen. Så måske skal du snøre løbeskoene, før du starter på afleveringen for at komme i det rigtige gear.
5. Visualisering– Husk YouTube og andre kanaler på nettet er dine venner. Bliver du også træt og demotiveret, når du sidder med en lærebog? Så skal du måske i steder se, om du kan finde en video, som forklarer netop det emne, du arbejder med.
6. Konkurrence– Den mest udbredte motivationsfaktor, for især mænd, er konkurrence. Vil du være den bedste, eller vil du blot gøre det bedre end sidemander? Så kan konkurrenceaspektet være din største Konkurrencelysten kan findes hos stort set alle, dog viser studier, at kvinders generelle præstationsevne ikke forbedres under konkurrenceforhold. Her er statistikken anderledes for mænd, som generelt leverer bedre, når konkurrenceaspektet spiller ind.
Sådan dræbes motivation:
Hvis nogen siger til dig, at du skal gøre en bestemt ting, fx når din mor siger til dig, at du skal lave dine lektier, så vil motivationen allerede være dræbt, før du overhoved har overvejet, hvorvidt du har lyst til at lave dine lektier eller ej. Det skyldes, at hjernen automatisk reagerer dårligere på udefrakommende motivation sammenlignet med det, der kommer indefra. Det er derfor ikke overraskende, at du reagerer dårligere på ”skal opgaver” fra omverdenen, da hjernen i højere grad har lyst til at gøre det modsatte. Du kan i den sammenhæng overveje, om det i virkeligheden er den udefrakommende motivation, som er med til at demotivere dig fra start, eller om du reelt ikke har lyst til at udføre den stillede opgave.
Sådan genopbygger du motivationen efter den er blevet dræbt:
Hvis din lærer har sagt til dig, at du skal aflevere en aflevering, så er der ingen vej uden om. Det er derfor vigtigt, at du finder de redskaber, som kan være med skal at finde din indre motivation frem, når du skal gøre ting, som du ikke har lyst til. Hvis du lærer at finde motivationen, vil du samtidig også aflevere et bedre produkt i sidste ende, da motivationen er med til at sikre større fordybelse og tidsforbrug på opgaven. Det bedste redskab hertil er at kombinere nogle af de ting, som du godt kan lide med det, som du ikke kan lide.På den måde har du allerede gjort det lidt sjovere for dig selv. Fx kan du kombinere afleveringer med at være sammen med dine venner, spise din livret eller belønne din hjerne med din yndlingsserie, når du har skrevet en del af opgaven. Hvis du derimod er mere til en løbetur, kan du med fordel gennemlæse opgaveformulering og brainstorme over den på løbeturen, så du er klar til at skrive, når du kommer hjem. På den måde kan du kombinere læring med netop det, som giver dig nydelse. Føler du dig klar til at blive mere motiveret i hverdagen og forbedre din indlæring? Så start med at lave en liste over det, som giver dig livsglæde, så er du allerede godt i gang med at finde dine motivationsfaktorer!
Kilder:
Detox Din Hjerne